Onsdag besluttede Østre Landsret at ophæve den varetægtsfængsling, chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, ellers har siddet i siden 9. december sidste år.
Landsretten nåede frem til, at der fortsat er begrundet mistanke om, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109, stk. 1, men han løslades nu fra Hillerød arrest. Dermed omgør landsretten den kendelse, som Københavns Byret tidligere afsagde om, at han forsat skulle have siddet varetægtsfængslet frem til 4. marts.
Løsladelsen er den første mindre sejr for ham og hans forsvarere i sagen, advokaterne Lars Kjeldsen og David Neutzsky-Wulff. Det er også et indicium for, at det ikke handler om en meget alvorlig spionsag.
Under den næsten tre måneder lange varetægtsfængsling har der jævnligt været spekuleret i, at sagen kunne handle om langt værre forhold end udlevering af formelt fortrolige oplysninger til pressen. At der for eksempel kunne være tale om en decideret spionsag, hvor efterretningschefen havde hjulpet en fremmed magt.
Generalsekretær Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen har fulgt dansk udenrigs- og forsvarsarbejde i en lang årrække, og han er overbevist om, at der ikke er tale om en sådan sag.
“Håndteringen havde nok været helt anderledes barsk, hvis der havde været tale om en alvorlig spionage for et andet land. Det her har godt nok set barsk ud, men det var blevet håndteret på en helt anden måde. Så tror jeg, at regeringen havde sagt noget om det. Om at det handler om et meget, meget alvorligt samarbejde med fremmede magter, og så havde vi alle sammen holdt mund og ventet på, at sagen blev behandlet færdig,” siger han.
Sagen behandles bag såkaldt dobbeltlukkede døre, så offentligheden har end ikke kunnet få at vide, hvad sigtelsen mod Lars Findsen og tre andre efterretningsfolk går ud på.
Mere og mere tyder dog på, at sagen har sammenhæng med den kritiske rapport om Forsvarets Efterretningstjeneste, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte en lang pressemeddelelse om i august 2020.
“Jeg ved det ikke, men hele mit udgangspunkt er, at Lars Findsen i et forsøg på at blive renset for anklagerne i undersøgelsen fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne er gået til nogle medier og har prøvet at forklare dem sin side af sagen. Og derved er kommet til at røbe statshemmeligheder,” siger Lars Bangert Struwe.
En anden ekspert i efterretningsforhold, udenrigs- og sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo nævner over for TV2, at varetægtsfængslingen af Lars Findsen allerede har været usædvanlig lang, og at man ud fra det har kunnet spørge sig selv, hvad anklagepunktet egentlig kunne være.
Både han og Lars Bangert Struwe er sikre på, at den langstrakte sag har skadet danske efterretningsinteresser. Det er blandt andet, hvad Lars Bangert Struwe hører fra sine kilder rundt i Europa, og han ser en klar forbindelse mellem FE-sagen og så det tætte dansk-amerikanske forsvarssamarbejde, som regeringen åbnede for på et pressemøde for nylig.
“Accelerationen af en dansk-amerikansk forsvarsaftale, som amerikanerne har ønsket i et år eller to, skal man nok se som en af reaktionerne på FE-sagen. Den har skadet det dansk-amerikanske samarbejde, og nu bliver man nødt til at finde andre måder at gøre tingene på,” siger Lars Bangert Struwe.
Hidtil har der været nævnt i hvert fald tre forhold, som sagen mod forsvarschefen muligvis kan have forbindelser til.
Det er ene Ekstra Bladets afdækning i foråret 2021 af, at FE advarede om, at danske børn af IS-soldater risikerede at blive smuglet ud af syriske fangelejre. Den oplysning kom i vejen for regeringen, der ikke ønskede at tage børnene og deres mødre hjem til Danmark, men de fortrolige oplysninger fra FE kom til at indgå i det politiske spil.
Det andet er en historie om Ahmed Samsam, der ifølge flere medier var agent for de danske efterretningstjenester i Syrien, men som endte med at sidde fængslet som terrorist i Spanien. Det har både Berlingske og DR fortalt om.
Endelig er der sagen om Danmarks samarbejde om netaflytning med den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som også har været omtalt i mange medier.
En lang række tidligere departementschefer har tilsluttet sig den skrappe kritik af Finden-sagens håndtering både politisk og retligt, som tidligere departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn i weekenden fremførte i en kronik i dagbladet Politiken.
Lars Bangert Struwe medgiver, at sagen kunne være håndteret anderledes og mere diskret, men problemet for regeringen har været, at sagen kom i forlængelse af en anden sag mod den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Jacob Scharf. Han blev anklaget for at have brudt sin tavshedspligt med bogen “Syv år for PET”. Han blev frifundet for næsten alle anklager, men for regeringen bliver det et problem, hvis der opstår en kultur, hvor efterretningsfolk taler åbent med pressen om forhold, der kommer på tværs af regeringens interesser, vurderer han.
