I hjertet af Sjælland, et sted midt imellem Holbæk og Slagelse, ligger stationsbyen Stenlille. En udadtil lidt småsøvnig og almindelig lille flække med 2.025 indbyggere, som under overfladen er alt andet end almindelig.
Ved 1.500 meters dybde gemmer Stenlille nemlig på noget af vores samfunds mest vitale infrastruktur: Et underjordisk nødlager af gas. Beliggende mellem porøse sandstenslag og dækket af en lerkappe er det et af to underjordiske gaslagre, som i tilfælde af en nødsituation skal være med til at opretholde Danmarks forsyningssikkerhed.
De to lagre, der tilsammen rummer gas svarende til 500.000 husstandes årsforbrug, havde indtil for nylig en lidt anonym tilværelse. Men det har krigen i Ukraine ændret på. Energistyrelsen er som myndighed i højeste beredskab, og skulle enten Rusland eller EU gøre alvor af truslerne om at lukke for handlen med fossile brændsler – så er gaslagrene et af vores vigtigste forsvar mod et energimæssigt kollaps.
»Vi skal være klar til det potentielt i morgen,« sagde klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på et pressemøde mandag.
USA har allerede forbudt import af russisk olie. I EU er sanktionerne – på nær Tysklands boykot af Nord Stream 2-rørledningen – udformet efter ikke at ramme den russiske gas, som løber direkte ind i europæiske hjem og industrier, hvor den udgør 40 procent af EU’s samlede gasforsyning.
Til gengæld har et forbud mod russisk olie været på tale, hvilket fik den russiske vicepremierminister, Alexander Novak, til at true med at kappe for adgangen til den russiske gas. Og i takt med at krigen i Ukraine er blevet mere destruktiv, er den politiske vilje til hårdere modsvar taget til.
Det Internationale Energiagentur har advaret om »en fremvoksende global energikrise«, og i forhold til sanktioner omtalte finansminister Nicolai Wammen mandag Danmark som »hardliner«.
Ministeren ville ikke forholde sig til konkrete tiltag, for »vi ønsker ikke at vise Putin vores hånd«.
»Men alle muligheder er på bordet,« sagde han.
Spørgsmålet er, hvad der ville ske herhjemme, hvis EU eller Putin gik planken ud og lukkede for de haner, som sikrer borgerne varme og strøm og forsyner industri, fødevaresektor og sygehusvæsen.
Det scenarie har vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen bakset en del med den seneste måned. Faktisk har myndigheden en EU-bestemt nødplan klar til, hvem der først får kappet gassen. Og sammen med sine kolleger har han netop lagt sidste hånd på en rækkefølge over, hvilke 50 store virksomheder der i værste fald skal være klar til at lukke ned.
Virksomhederne er allerede orienteret, fortæller han.
»Vi er meget, meget forberedt på sådan en krise,« siger Martin Hansen. »I sidste ende kan vi skulle ud at afbryde en masse virksomheders gasforbrug. Det har store konsekvenser.«
Blå blink beskyttet
Situationen taget i betragtning står vi i Danmark ret godt, forklarer Martin Hansen.
Igennem en årrække er der truffet energipolitiske valg, som har gjort os mindre afhængig af russisk gas.
Det ene er den grønne omstilling, hvor vi har fjernet store dele af gassen fra fjernvarme og elproduktion. Det andet er vores store produktion af grøn biogas lavet på organisk affald, som dækker næsten 25 procent af det danske gasforbrug. Og det tredje er de to underjordiske gaslagre, som tilsammen har gas nok til mindst 30 kolde dages forbrug.
Logikken er dog stadig simpel: Russisk gas dækker i øjeblikket omkring 25 procent af EU’s gasforbrug. Fjerner man det, har det »meget, meget store konsekvenser for Europa og Danmark«, siger Martin Hansen.
Så hvis der sker et 100 procent afbrud af russisk gas, og forsyningssikkerheden bliver kritisk, vil Energistyrelsen først og fremmest erklære »nødsituation«. Herefter sker der særligt to ting:
For det første vil man for at øge udbuddet åbne for gassen fra de to nødlagre i Stenlille på Sjælland og Lille Torup i Jylland.
For det andet vil man for at sænke selve forbruget skelne mellem »beskyttede og ikkebeskyttede kunder«.
De beskyttede kunder er husholdninger og det, som Martin Hansen kalder »blå blink«. Ambulancer, politistationer, sygehuse, brandvæsen og så videre.
»Dem skal vi beskytte,« siger vicedirektøren. »Vi må altså ikke give gas til industrien, hvis husholdninger og de blå blink ikke får nok.«
Ud over husholdninger og blå blink, som er obligatorisk beskyttede, har Danmark desuden valgt at gøre små og mellemstore virksomheder samt fjernvarmeværker til »beskyttede kunder«. I alt er 80 procent af de danske gaskunder såkaldt »beskyttede kunder« og har altså i første omgang myndighedernes garanti for fortsat adgang til gas.
En solidaritetskrise
De »ubeskyttede kunder« derimod udgøres af de 50 mest gasforbrugende virksomheder i Danmark. Det er virksomheder, som Energistyrelsen for at nedbringe forbruget enten helt eller delvist vil kunne afbryde forsyningen til.
Listen tæller blandt andre Shell, Arla, Carlsberg, Cheminova, Daka, Danish Crown, Haldor Topsøe, Harboe Bryggeri, Leo Pharma, Novo Nordisk, Novozymes, fiskeolieproducenten FF Skagen, Randers Tegl, Rockwool, Royal Unibrew – og overraskende mange kartoffelmelsfabrikker.
»Det er de første, vi kontakter. Og de ved godt, at de står på den liste, så det kommer ikke som nogen overraskelse for dem,« siger Martin Hansen.
I en situation, hvor der er gas nok til nogle af de 50 virksomheder, men ikke til alle, vil Energistyrelsen rangere dem efter, hvor samfundskritiske de er. Koster det liv, hvis vi slukker for virksomhedens gasforsyning? Hvad er effekten på sundhed, dyrevelfærd, fødevareforsyning, miljø, samfundsøkonomi, beskæftigelse?
»Der er en syv-otte kriterier, hvor vi har kortlagt konsekvensen ved at lukke for gassen til de her virksomheder. Og ud fra en samlet prioritering har vi så vurderet dem,« siger Martin Hansen, som over for Information ikke vil afsløre rækkefølgen.
Omvendt kan der i værste fald også opstå en situation, hvor det ikke rækker at kappe gassen til de 50 største virksomheder. Hvis der i en længere periode ingen gas løber over den dansktyske grænse, vores nødlagre er opbrugte, og vinteren står for døren, kan det se kritisk ud for husholdningerne.
I det tilfælde kan Energistyrelsen med sine europæiske pendanter skifte fra »en nødsituation« til »en solidaritetskrise«. Og så går en ny dynamik i gang.
Her vil Energistyrelsen starte med at lukke for forsyningen til de aktører, som Danmark frivilligt har kategoriseret som »beskyttede kunder«, altså små og mellemstore virksomheder samt fjernvarmeværker.
Erklæringen om »solidaritetskrise« betyder, at husholdningerne i et EU-land ikke må fryse, hvis husholdningerne i nabolandet har overskud af gas. Så hvis Tyskland har mere gas end forbruget til deres husholdninger, har landene indgået aftale om, at der skal sendes gas til Danmark.
»Det er EU’s måde at sikre, at der altid vil være forsyning til husholdningerne,« siger Martin Hansen.
At der skulle være mangel på gas i både Danmark og Tyskland, anser Martin Hansen dog ikke som »et af de mest realistiske scenarier«, hvilket skyldes vores gaslagre. Derudover spiller produktionen af biogas en vigtig rolle:
»Hvis vi regner på bagsiden af en konvolut, når man frem til, at produktionen af biogas i Danmark nogenlunde svarer til gasforbruget hos de hardcordebeskyttede kunder; altså husholdninger og blå blink.«
Ingen oliekrise
Hvad angår et russisk stop for olie, er det en anden historie, siger Energistyrelsens vicedirektør.
Gas løber primært i rør, og derfor er vi enormt afhængige af, hvor de rør løber hen. Vi kan ikke med et snuptag ændre infrastrukturen. Olie derimod kommer typisk sejlende med skibe. Og godt nok har vi set markante prisstigninger til det højeste niveau siden 2014, men der er ikke en decideret oliekrise.
Selv om Rusland producerer 12 procent af verdens olieeksport, er der andre muligheder. Amerikanerne taler en del med Saudi-Arabien for tiden. Måske kan man også hente lidt i Iran. Og så er der jo nordmændene:
»Norge producerer lige nu al den olie, de overhovedet kan, på grund af de høje priser,« siger Martin Hansen.
»Så vi er ikke i en forsyningskrise. Efterspørgslen efter olie kan stige markant, og mange virksomhder kan erstatte gas med olie mange steder.«
Det er altså gaskrisen, som ifølge Energistyrelsen vil kunne ramme os hårdest. Umiddelbart har vi ellers i mange år været nettoeksportør af gas på grund af Tyra-feltet i Nordsøen. Vi har været selvforsynende, så at sige. Men Tyra-feltet er lige nu under renovering og ventes først klar medio 2023.
Og så er der den nye Baltic Pipe-rørledning, som forventes i fuld drift ved årsskiftet til 2023. Den skal fragte gas fra de norske gasfelter gennem Danmark videre til Polen. 80 procent af kapaciteten i ledningen er afsat med gas til polakkerne, men der er stadig 20 procent tilbage, som danske gashandlere kan forhandle med nordmændene om at udnytte.
»Med Baltic Pipe og med Tyra-feltet ser Danmarks isolerede forsyningssituation lidt bedre ud, men vi er nødt til at have europæiske briller på i det her, for det gør ikke EU mindre afhængig af russisk gas, at vi får lidt mere norsk gas.«
