Danmark har taget markante skridt for at bekæmpe den såkaldte russiske skyggeflåde, en flåde af gamle og usikre olietankere, der sejler under hemmelige flag for at omgå internationale sanktioner. Denne skyggeflåde udgør ifølge danske myndigheder både en trussel mod miljøet og en illegal forsyningskilde, som finansierer Ruslands krigsmaskine i Ukraine.
Hvad er skyggeflåden?
Skyggeflåden består af omkring 1.000 ældre tankskibe med en gennemsnitsalder på cirka 20 år, der sejler russisk olie til markeder i Asien, blandt andet Kina og Indien. De bruger komplekse metoder som hyppige navne- og flagændringer for at skjule deres virkelige ejerskab og brug. Mange af skibene mangler gyldig forsikring, og besætningerne er ofte multinationale med få russere til stede. Denne metode gør det svært for sanktionsmyndigheder at spore og tilbageholde dem.
Danmarks indsats og lovgivningsmæssige tiltag
Danmark har intensiveret kontrolindsatsen, især i Øresund og ved ankerpladsen Skagen Red, hvor mange af disse skibe passerer. Miljø- og Erhvervsministerierne har meldt ud, at tilsynene skal sikre, at skibene overholder grundlæggende miljø- og sikkerhedsregler. Ved inspektioner bliver skibene blandt andet tjekket for ulovlig affaldshåndtering, brændstofkrav og manglende dokumentation. Fire skibe blev allerede tilbageholdt i perioden februar til august 2025.
Miljøminister Magnus Heunicke udtalte: “Disse gamle skibe udgør en særlig risiko for vores havmiljø, og derfor strammer vi kontrollen.” Erhvervsminister Morten Bødskov betonede: “Vi skal sætte en stopper for Putins krigsmaskine, også den russiske skyggeflåde, og beskytte danske farvande og sikkerhed”.
Internationalt samarbejde mod skyggeflåden
Danmark tager en ledende rolle i EU og G7’s Shadow Fleet Task Force, som arbejder på at styrke international koordinering mod skyggeflådens aktiviteter. Denne taskforce omfatter bl.a. 14 lande inklusive Storbritannien, Belgien, Estland, Finland, Frankrig og Polen, som har udstedt fælles erklæringer om øget tilsyn og sanktioner mod skibe uden gyldigt flag i Østersøen og Nordsøen.
Derudover har de europæiske søværnsmissioner i regionen fået til opgave at overvåge skyggeflåden og indsamle data om deres bevægelser, herunder operationer i Det Røde Hav for at beskytte handelsskibe mod hybridangreb.
Sikkerheds- og spionagebekymringer
Ud over de økonomiske og miljømæssige trusler advarer danske myndigheder mod, at russiske skibe i skyggeflåden også muligvis bruges som platforme for droneangreb og spionage mod kritisk infrastruktur. Der har været flere rapporter om russiske militærklædte personer ombord på disse skibe, der fotograferer danske broer og anden infrastruktur, hvilket vækker bekymring for Danmarks nationale sikkerhed.
De seneste kontroverser med russiske droner, der forstyrrede dansk luftrum og tvang til lufthavnsnedlukninger, mistænkes at have forbindelse til skibe i skyggeflåden langs den danske kyst.
Geopolitisk baggrund og konsekvenser
Fossile brændstofsalget udgør 30-50% af Russlands statsbudget, og omfanget af olie- og gaseksporten er afgørende for finansiering af landets krigsindsats i Ukraine. Da EU sanktionerede russisk olie efter invasionen i 2022, skiftede Rusland fokus til asiatisk marked, hvor skyggeflåden nu transporterer olie over lange søveje på op til 14.000 sømil, primært i ældre, risikable fartøjer.
Kombineret med ukrainske angreb på olieter minaler og distribution, herunder fremstilling og anvendelse af missiler med stor rækkevide, svækkes Russlands evne til at opretholde stabil olieeksport.
Udfordringer og fremtidsudsigter
Selvom indsatsen mod skyggeflåden intensiveres, er det stadig en kompleks opgave at stoppe den. De gamle skibe udgør en miljø- og sikkerhedsrisiko, men Rusland har gode incitamenter til at fortsætte denne metode for at understøtte krigsøkonomien. Effektiv bekæmpelse kræver derfor et finsmasket sanktionsnet og tæt international samarbejde, ligesom der skal være politisk vilje til at håndhæve lovgivningen mod både skibsoperatører og stater, der tillader flagregistrering.
Den danske regering forventer at øge antallet af inspektioner og samarbejdet med EU-partnere i den kommende tid for at mindske skyggeflådens indflydelse i regionen.
