Danmarks anvendelse af såkaldte “forældrekompetencetest” (FKU) i sager om børneomsorg har sat ny fokus på relationen til Grønland og udløst omfattende kritik og protester. Testene, der bruges til at vurdere forældreevner blandt familier med grønlandsk baggrund i Danmark, betragtes som kulturelt ufølsomme, diskriminerende og årsagen til en uforholdsmæssig høj andel fjernede grønlandske børn. Trods officiel aftale om at stoppe brugen af tests i 2025, fortsætter kontroversen efter sager med tvangsadskillelse af børn efter fødslen.
Baggrund for forældrekompetencetestene i Danmark
Disse psykologiske tests, “Forældrekompetenceundersøgelse” (FKU), har været centrale i de danske myndigheders vurdering af forældreevner i tvivlstilfælde i barnets tarv. Testene indeholder blandt andet vurdering af ansigtsudtryk, hvilket kritikere påpeger er udviklet og normeret ud fra vestlige kulturstandarder, uden tilstrækkelig hensyntagen til grønlandske sproglige og kulturelle forskelle. Dette har ført til en markant overrepræsentation af grønlandske børn, der fjernes fra deres hjem.
Statistiske uligheder og kritik
Statistikker viser, at 5,6 procent af grønlandske børn i Danmark bliver fjernet fra hjemmet, mod kun 1 procent af danske børn i samme situation. Per januar 2025 var omkring 460 børn med grønlandsk baggrund placeret uden for hjemmet i Danmark. Disse tal har givet grobund for hård kritik af FKU-testenes retfærdighed og relevans over for grønlandske familier.
Centrale sager og opstandelse
Flere sager har tiltrukket stor opmærksomhed og ført til offentlige protester. I november 2024 blev det dokumenteret, at moren Keira Alexandra Kronvold fik fjernet sin nyfødte inden for få timer efter fødslen baseret på FKU-testen. Sagen blev startskuddet til protester både i København og Nuuk, Grønlands hovedstad.
I august 2025 skabte en lignende episode betydelig vrede, da Ivana Nikoline Brønlund, en 18-årig grønlandsk håndboldspiller, fik fjernet sin baby inden for den første time efter fødslen. Trods et officielt forbud mod brugen af FKU-testene ved sager fra maj 2025, blev testen anvendt i denne sag, hvilket fremhæver fortsatte problemer med implementeringen. Moderen fik kun tilladt begrænsede og overvågede besøg hos sit barn efterfølgende.
Reaktioner fra politikere og organisationer
Den danske regering og det grønlandske selvstyre indgik i januar 2025 en aftale om at stoppe brugen af FKU-tests i sager om grønlandske familier senest den 1. maj 2025. Formålet er at undgå diskrimination og sikre, at sager om børnefjerner håndteres på en måde, der tager højde for grønlandsk sprog og kultur.
Den danske social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtrykte håb om, at anerkendelsen af problemerne og fråsagelsen af testen vil genoprette tilliden blandt grønlandske familier i Danmark. Grønlands landsstyreformand, Mute Egede, har betonede omfattende skader på det dansk-grønlandske forhold forårsaget af testen og understreget vigtigheden af kulturelt kompetente vurderingsmetoder.
Særlige ekspertteams med kulturel og sproglig specialviden i grønlandske forhold skal nu gennemgå tidligere sager, hvor testen muligvis har været afgørende for tvangsfjernelse, med henblik på at sikre retfærdighed.
Kulturel konflikt og krav om retfærdighed
Debatten om forældrekompetencetestene rækker langt ud over enkeltstående sager. Mange ser testen som et symbol på en paternalistisk tilgang og manglende respekt for grønlandsk kultur og traditioner. Kritiske røster beskriver brugen som racistisk og kræver en grundlæggende reform af socialforvaltningens tilgang til grønlandske familier.
Protester i både Danmark og Grønland har krævet en fuldstændig ophævelse af testen og en øget fokus på løsning af kulturelle barrierer i sagsbehandlingen. Beskyttelsen af familieliv og rettigheder spiller en central rolle i disse krav.
