Dansk gesandt har i FN’s Sikkerhedsråd den 10. december 2025 erklæret, at verden ikke må glemme Afghanistan. Under det kvartalsvise møde fordømte Danmark Taliban-regimets systematiske krænkelser af kvinders rettigheder, humanitære forhindringer og terrorhot fra afghansk jord. Fire år efter Talibans magtovertagelse markerede udtalelsen International Human Rights Day og opfordrede til øjeblikkelig handling.
Den humanitære og sikkerhedsmæssige krise
Afghanistan står over for en af verdens værste humanitære katastrofer med stigende fødeusikkerhed, udbredt underernæring, økonomisk kollaps og gentagne naturkatastrofer, herunder to store jordskælv i 2025. Over 2,5 millioner afghanske tilbagekeejende har yderligere belastet hjælpesystemet. Taliban har indført forbud mod kvinder i højere uddannelse, arbejde og roller i FN/ONG’er, inklusive et direktiv der forbyder afghanske kvinder adgang til FN’s lokaler, hvilket har lammet hjælpearbejdet.
Terrorgrupper som ISIL-K, Al-Qaeda, TTP og andre opererer fra afghansk jord, hvor TTP modtager betydelig støtte fra de facto-myndighederne. Sikkerhedshændelser og angreb i Pakistan er steget markant siden Talibans tilbagekomst i 2021, hvilket udgør en alvorlig trussel mod Syd- og Centralasien.
Dansk gesandts centrale udtalelser
Gesandten opfordrede stærkt Taliban til straks at vende alle politikker, inklusive forbuddet mod kvinder på FN’s områder. Danmark fordømte i de stærkeste vendinger Talibans benægtelse af kvinders ret til uddannelse og arbejde, som ikke kun er grusomme, men også undergraver landets udvikling og vækst. Kvinders rettigheder skal forblive centralt i internationalt engagement med Taliban, og Sikkerhedsrådet må ikke normalisere verdens værste kvindekrise.
Om regionale spændinger sagde gesandten: Den seneste eskalering ved grænsen mellem Afghanistan og Pakistan er dybt bekymrende, og Taliban skal spille en konstruktiv rolle i at eliminere terrorisme. Tidligere i november 2025 noterede Danmark TTP’s betydelige støtte fra Taliban og advarede om udvidet ISIS/Al-Qaeda-propaganda.
Reaktioner og international kontekst
Pakistan fremhævede gesandtens bemærkninger som bekræftelse på Talibans medvirken til transnational militans, med TTP’s 6.000 krigere der udvikler sig til en grænseoverskridende trussel. I marts 2025 hilste Danmark forlængelsen af UNAMA-mandatet til marts 2026 velkommen og understregede samlet støtte til afghanere og kvinders rettigheder midt i forfølgelse. UNAMA erklærede på Human Rights Day 2025, at ingen normalisering sker uden forbedringer i rettigheder.
Sikkerhedsrådets diskussioner fokuserer på Doha-processen med kvinders deltagelse i centrum. Opfordringer til uhindret humanitær adgang fortsætter, selvom specifikke finansierings- eller hjælpetal ikke er nævnt i december-udtalelsen.
Taliban-politikker og deres konsekvenser
Talibans direktiver har ødelagt hjælpeoperationer og forstærket krisen. Kvinders udelukkelse fra uddannelse og arbejde hindrer økonomisk genopretning. Regionale konflikter, som grænseeskalereringen med Pakistan, forværres af Talibans manglende kontrol over terrorgrupper.
Bredere geopolitiske implikationer
Danmarks udtalelse understreger Afghanistans rolle som kilde til ustabilitet i regionen, med TTP som voksende trussel. Internationalt engagement skal prioritere kvinders rettigheder for at undgå normalisering af undertrykkelse. Fire år efter overtagelsen er situationen forværret, med naturkatastrofer og økonomisk kollaps der rammer millioner.
Fremtidige møder i Sikkerhedsrådet vil sandsynligvis fortsætte presset, især gennem UNAMA og Doha-samtaler. Danmarks position afspejler en bredere europæisk bekymring for global sikkerhed og humanitære normer.
Mulige veje frem
Gesandten appellerede til enhed i international støtte til afghanere. Forbedringer i kvinders rettigheder er betingelse for normalisering. Bekæmpelse af terror kræver Taliban-samarbejde.
