Den danske regering har nu officielt sikret finansloven for 2026 efter en aftale med de konservative, der sikrer vigtige investeringer i blandt andet grønlandsk infrastruktur, sociale støtteordninger og skattelettelser. Budgetforliget markerer et bredt politisk samarbejde og indeholder betydelige midler til at styrke både velfærd og økonomisk udvikling i Danmark og Grønland.
Større investeringer i Grønland
Historiske investeringer til infrastruktur
Et centralt element i finansloven er en investering på 1,6 milliarder kroner til projekter i Grønland for perioden 2026-2029. Midlerne skal blandt andet gå til opførelse af en ny regional landingsbane i Østgrønland og etablering af en ny dybhavn i Sydgrønland. Samtidig er der afsat penge til at dække grønlandske patienters udgifter ved behandling på danske hospitaler, hvilket er bekræftet i forliget.
Reaktioner fra toppen
Statsminister Mette Frederiksen fremhævede aftalen som et skridt mod fælles ambitioner, der vil komme alle i Grønland til gode. Hun erkendte de store udfordringer inden for sundhed og boligforhold, som aftalen skal adressere, og kaldte den en nødvendig støtte for ønsket udvikling. Grønlands formand Jens-Frederik Nielsen kaldte rammeaftalen for en styrkelse af velfærd og økonomi, der vil gavne borgerne markant.
Skattelettelser og sociale initiativer i Danmark
Lettere hverdag med skattelettelser
På det danske fastland indeholder budgettet blandt andet en nedsættelse af indkomstskatten på 0,11 procentpoint, så skatten i København lander på 23,39 procent. Desuden inkluderes sænkning af elafgifter og fjernelse af moms på bøger, trykte som digitale, der skal gøre hverdagen mere overkommelig for forbrugerne.
Sociale ordninger styrkes
Der er også afsat en særlig reserve på 1,5 milliarder kroner til bolig- og støtteforanstaltninger for ukrainske flygtninge, hvilket understreger Danmarks fortsatte humanitære indsats. Lokalt i København prioriteres investeringer i ventelister til sundhedsydelser, cykelinfrastruktur og støtte til lærere, som bidrager til både social tryghed og klimavenlig transport.
Arbejdsmarked og international tiltrækning
Skærpede regler for udenlandsk arbejdskraft
Budgetforliget indeholder også en ny overenskomstbaseret ordning, der gør det mere attraktivt at ansætte internationale fagfolk, samtidig med at der sikres rettigheder og ordnede forhold på arbejdspladserne. Dette forventes blandt andet at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra lande som Indien og Filippinerne, hvor Danmark har øget behov.
Politiske reaktioner
Lars Weiss, overborgmester i København, udtrykte tilfredshed med budgetaftalen og fremhævede den som et solidt fundament for social service og bæredygtig udvikling i byen. Han understregede, at budgettet vil forbedre kvaliteten af offentlige ydelser og bidrage til grøn omstilling.
Statsministeren og Grønlands formand understregede begge, at aftalen er et vigtigt værktøj til at adressere nøgleudfordringer som sundhed, bolig og økonomisk udvikling, og at det er resultatet af et tæt samarbejde.
Det politiske forlig om finansloven for 2026 sikrer ikke blot større investeringer i den grønlandske infrastruktur og sociale ydelser i Danmark, men inkluderer også skattelettelser, støtte til flygtninge og en styrket indsats for at tiltrække international arbejdskraft. Det brede samarbejde mellem regeringen og konservative understreger en fælles ambition om bæredygtig vækst, social tryghed og øget velfærd i hele rigsfællesskabet.
