I denne uge begyndte europæiske og amerikanske medier at interessere sig for det Z, som er dukket op på siderne af russiske militærkøretøjer med kurs mod Ukraine.
Videoer, hvor soldater såvel som skolebørn stiller sig op i det, der fra luften ligner Z-formationer, florerer online. Der flages med symbolet til prorussiske demonstrationer i Beograd, og det statskontrollerede russiske medie RT sælger ifølge The Guardian merchandise med Z’er på.
En særlig prekær situation udspillede sig, da den russiske gymnast Ivan Kuliak bar et Z på sin dragt ved en medaljeoverrækkelse i Doha, skulder ved skulder med den ukrainske guldmedaljevinder.
Z’et er af eksperter blevet læst som et symbol til støtte for den russiske hær. Bogstavet Z findes faktisk ikke i det kyrilliske alfabet, men skal muligvis efterligne en hvislende Z-lyd. Det kan også være, at det står for ’mod vest’, Zapad. Det russiske forsvarsministerium har for nylig meldt ud, at Z’et står for Za pobedu (»for sejren«).
Det officielle Rusland har lavet et symbolsk fremstød. Og at sympatikampen i høj grad foregår på internettet, kan man se på den fankultur, der er opstået omkring Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Ved siden af kamphandlingerne sker der en produktion af mytologiske figurer, der trækker på vores fælles populærkultur.
Var det sjovere tider, kunne man fristes til at sige, at Z’et ligner et Zorro-tegn. Altså den maskerede tegneseriehelt, hvis signatur er at udstikke Z’er i gardiner og tapet. Endda virker det en lille smule uigennemtænkt, at Z er det første bogstav i Zelenskyjs efternavn.
Der er selvfølgelig også mere dystre ligheder. Z’et vækker tydelige associationer til det nazistiske hagekors og til de s’er formet som skarpe lyn, som SS-officerer bar på uniformerne.
Magiske tegn hører til i eventyr
Fortællingen er velkendt. I russiske øjne signalerer et Z på brystet, at soldaterne er stærke, gudsbenådede helte, velsignet med Zeus’ tordenkiler – og, set fra vores synsvinkel, at de er de mest modbydelige skurke.
Man skal imidlertid være påpasselig med at tro, at der er en overensstemmelse mellem Supermand med blafrende kappe og så de unge, bange soldater i geledderne.
For som Z’ets lidt uklare ophavshistorie viser, er verdenshistoriens symboler ikke i forvejen fyldt med mening, når de kommer til os. De er tomme skaller, som vi selv fylder betydning i. Og der er ikke metafysik i et bogstav.
Det ville ellers være en god historie. Men man bliver ikke stærkere af et magisk tegn – den slags hører, ligesom forestillingen om det absolut gode og det absolut onde, til i eventyrenes verden.
Æstetik rammer os lige i følelsernes solar plexus. Z’et er et intimiderende symbol – og det er hensigten. Men lige meget hvor belejlig den historie er, må vi også i krigstider lære vores øjne at være kritiske overfor det, de ser. Der er nemlig stadig forskel på virkelighed og fiktion.
