Det løft af skattekontrollen, som et politisk flertal blev enige om efter valget i 2019, er en markant gevinst for statskassen.
Siden valget er der løbende blevet afsat penge til i fire etaper at ansætte i alt 1.000 nye medarbejdere i skattekontrollen, og ifølge Finansministeriet vil det øge det økonomiske råderum med i alt 1,2 milliarder kroner i 2024.
Medarbejderne har altså ikke bare tjent deres egen løn hjem, men bidraget til at hæve det økonomiske råderum.
Det fremgår af et nyt notat fra Finansministeriet, som er skrevet på baggrund af den såkaldte »effektanalyse« fra Skatteministeriet, som Information kunne fortælle om torsdag. Og det er en konklusion, som ifølge cheføkonom i Kraka Ulrik Beck er »fornuftig«.
»Finansministeriet er blevet kritiseret for ikke at regne med dynamiske effekter af offentligt forbrug. Finansministeriets forsvar har været, at det er fordi der mangler evidens. Nu konkluderer de, at der er evidens for en effekt af offentligt forbrug, og derfor skal det selvfølgelig regnes med,« siger han.
Effektanalysen blev prioriteret på finansloven for 2020 efter pres fra særligt Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.
Han var frustreret over, at Finansministeriet ikke ville regne ansættelsen af nye medarbejdere som en indtægt for statskassen, men kun som en udgift, som politikerne så skulle finde finansiering til og dermed prioritere væk fra andre indsatser.
Rune Lund betegner det som et »gennembrud« i en seks år lang kamp for mere retvisende regnemodeller.
»Det her er det første store opgør med Finansministeriets regnemaskine,« siger han.
»Indtil nu har Finansministeriet kun villet indregne medarbejdere i Skat som en udgift, også selv om undersøgelser viste, at de tjente deres løn ind 20-30-40 gange. Det betyder, at de har regnet forkert.«
Ifølge Rune Lund betyder Finansministeriets nye tilgang, at der vil være flere penge til velfærd og klima fremadrettet, men samtidigt er det også en forsikring mod nedskæringer i fremtiden.
»Vi får nu et værn mod den ødelæggelse af Skat, vi har set tidligere, hvor man bare kunne nedlægge tusindvis af stillinger og konkludere, at det var en god forretning, fordi man ikke samtidigt indregnede de mange milliarder, vi ville gå glip af,« siger han.
Rune Lund: Stort potentiale
Som Information beskrev torsdag, viser Skatteministeriets effektanalyse, at der i 2020 var kontrolopkrævninger for 18 milliarder kroner eller et gennemsnit på cirka 14 millioner kroner per årsværk.
Ministeriet anslog i analysen, at der ved ansættelse af 1.000 ekstra kontrolmedarbejdere ville være potentiale for yderligere kontrolopkrævninger på en-syv milliarder kroner, mens 2.000 yderligere kontrolmedarbejdere har et potentiale på 2-11 milliarder kroner. Tal, der dog er behæftet med »betydelig usikkerhed«.
Ifølge Finansministeriets notat er gevinsterne for de første 500 ansatte allerede slået igennem i det økonomiske råderum, mens effekterne af de næste 500 ansatte slår igennem med en gevinst på 600 millioner kroner om året fra 2024. Ministeriet understreger dog, at det ikke betyder, at man bare kan blive ved med at øge det økonomiske råderum ved at ansætte nye kontrolmedarbejdere.
Som Finansministeriet formulerer det, kan analysen »ikke bruges til fremover på forhånd og automatisk at forudsætte et direkte merprovenu af en bestemt størrelsesorden fra ansættelser af ekstra kontrolmedarbejdere«.
Ifølge Rune Lund viser Skatteministeriets analyse dog, at der er et stort potentiale for at investere yderligere i skattekontrollen – særligt hvis indsatsen målrettes de områder, hvor der er de største forventede gevinster. Det vil så være op til en konkret beregning fra Finansministeriet, om det på forhånd kan regnes ind i råderummet.
»De har åbnet muligheden for, at indtægterne fra skattekontrollen kan regnes ind i det økonomiske råderum, og det er det helt afgørende,« siger han.
