Én af pandemiens eneste vindere var pornohjemmesider, som stort set alle sammen har oplevet en stor stigning i antallet af besøgende på deres hjemmesider under nedlukningerne.
Alene Pornhub, som er én af verdens største pornohjemmesider, oplevede under nedlukningen i marts 2020 en stigning i antal besøgende på deres hjemmeside på verdensplan på hele 24,4 procent.
En stigning som fortsatte stort set hele året.
Det var rigtig gode nyheder for pornhub og pornoindustrien, men nu advarer flere eksperter om, at det kan have ført til, at flere er blevet afhængige af de erotiske videoer, og selvom afhængigheden er ukendt for mange, kan den have ubehagelige følger.
Porno kan kort sagt komme til at kontrollere ens liv og hverdag.
Martin Preston, som er grundlægger og direktør for afhængighedscenteret Delamere i Storbritannien, har udtalt følgende til Ladbible:
“Det er stigende. Vi har set en stigning i antal anmeldelser gennem lockdown, når folk arbejder hjemmefra og der var flere fristelser, ‘Mine kolleger kigger ikke over min skulder, jeg er ikke på et åbent kontor’.”
Han uddybede: “Stigende hjemmearbejde under nedlukning […] fører til, at mange folk tyer til pornografi på grund af kedsomhed […]. Gennem nedlukningen var folk ensomme og ofte, når vi arbejder med nogen, der er sex- eller pornoafhængige, er intimitet hvad de mangler.”
Preston har desuden forklaret, at en pornoafhængighed godt kan ‘hjælpes på vej’ af kedsomhed, men at den ofte skyldes en dybere årsag, såsom at en person “ikke føler sig kendt, set eller hørt i et forhold.”
Ydermere har han sagt, at mange tror, at pornoafhængighed er ret uskadeligt, men i virkeligheden kan det få store negative konsekvenser for ens liv.
Hvis man er afhængig af porno kan man sagtens have en velfungerende hverdag, men i det skjulte fylder pornoen ofte det hele, og den følelse af afhængig kommer tit snigende, uden at man selv opdager det i starten.
“Folk oplever ofte nærmest en trance lignende tilstand, og det er derfor, at det kan være så pludseligt og kraftfuldt. Man kan være fungerende og klare sig gennem dagen, men bagerst i hovedet planlægger man, ‘Jeg vil besøge disse hjemmesider i aften’ eller ‘Jeg vil skeje mig ud på den måde’; den trance er virkelig magtfuld,” har Pretson forklaret og uddybet:
“At miste tidsfornemmelsen er også et klart [symptom]; ‘Jeg satte mig ned klokken 19 med alle intentioner om at søge efter pornografi i en time, og så ville jeg mødes med en ven eller noget, og pludselig er klokken 3 om natten.”
Hvis du sidder og frygter, at du måske er afhængig af porno, kan du ifølge Sean Clifford fra kontrolappen Canopy nemt finde ud af det ved hjælp af en simpel test, som kan afsløre, om du er afhængig eller på vej til at blive det.
Han har forklaret: “En test er, om du succesfuldt kan droppe aktiviteten i 30 dage uden symptomer på abstinenser. Hvis dit forbrug af pornografi påvirker andre dele af dit liv negativt, for eksempel karriere eller parforhold, eller du føler, at du har prøvet at stoppe men ikke kan, er du muligvis afhængig.”
Han har uddybet: “Yderlige; hvis du bruger betydeligt store mængder penge eller tid på at søge efter, se eller tænke på pornografi, eller hvis du oplever seksuel dysfunktion med ingen anden logisk grund, bør du måske opsøge en medicinsk professionel […] omkring den mulige risiko for en afhængighed.”
Preston har tilføjet, at det er yderst vigtigt, at man er ærlig omkring sit forhold til pornografi.
“Hvis du ‘tracker’ det over tid var det måske én gang om ugen for ét år siden, for seks måneder siden var det tre gange om ugen, [nu] er det to timer om dagen osv. Det skaber problemer med skolearbejde, med karriere, med forhold? Forsømmer du dine hobbyer? […] Føler du dig urolig, irriteret eller utilpas, når du ikke kan tilgå indholdet? Med en ærlig mening, er dit pornoforbrug begyndt at påvirke dig negativt?”
Ovenstående er nogle af de spørgsmål, som Preston mener, at man bør stille sig selv og være ærlig omkring, og hvis svaret er ja, så bør man søge hjælp.