Sig navnet Vladimir Putin, og et utal af billeder vil sandsynligvis dukke op for dit indre øje. Måske ser du ham ridende på ryggen af en bjørn, barmavet og med et skydevåben i hænderne.
Knap så nem ville øvelsen have været for bare to uger siden, hvis navnet var Volodymyr Zelenskyj. Men efter den russiske invasion er Zelenskyj hurtigt blevet genkendelig.
Han er for ukrainierne den leder, der står forrest i kampen mod den russiske invasion og for det internationale samfund manden, som alle håber på, kan stoppe Putins ekpansionsplaner – eller i det mindste give ham modstand nok til, at en diplomatisk løsning bliver mulig.
Men Zelenskyj har også fået sit eget liv som objekt for intens fandyrkelse på internettet, siger Line Nybro Petersen, der forsker i den måde fangørelse i de senste år har spredt sig fra eksempelvis sport og kultur til samfundet som helhed, herunder politik.
For hvor vi først så Zelenskyj i nyhederne og siden på håndholdte selfievideoer, tog internettet lynhurtigt over.
»Lige nu ser vi en kæmpe produktion af gifs, memes og photoshoppede billeder af Zelenskyj,« siger Line Nybro Petersen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. »Det er ikke bare en tilkendegivelse af sympati med Ukraine, men en fanliggørelse af personen Volodymyr Zelenskyj. Han er pludselig blevet en person, man ikke blot heroiserer, men også leger med.«
Fansenes »lege« på internettet er karakteriseret ved, at deres dyrkelse af idoler primært sker gennem genbrug af eksisterende populærkulturelt materiale fra internettet, som bruges i nye og uventede sammensætninger i videoer, memes og gifs.
Før Zelenskyj overtog præsidentkontoret i Kyiv havde han en karriere som komiker og skuespiller bag sig. Der eksisterer altså allerede en hel del video- og billedmateriale af præsidenten, som fans kan lege med. Men som Nybro Petersen forklarer, så havde fansene, nok bare fundet andet materiale at bruge, hvis Zelenskyj ikke i forvejen havde været en kendt person. »Internettet kan gøre hvem som helst til fanobjekt,« konstaterer hun.
Ny kontekst
Fænomenet er ikke nyt, men konteksten er alligevel: For denne gang er internetbrugerne blevet fans med en krig som bagtæppe.
»Når vi tidligere har oplevet begivenheder, hvor demokratiet er blevet udfordret, for eksempel ved terrorhandlinger, har vi set tilkendegivelser af sympati manifesteret ved, at folk tilføjer ikoner til deres profilbilleder. Det her er meget mere omfattende,« siger Line Nybro Petersen.
I de traditionelle medier fortælles den spektakulære historie om tv-producenten, komikeren og skuespilleren Zelenskyj, der i tv-serien Folkets tjener spillede en helt almindelig gymnasielærer, der blev præsident, og som nu har gjort fiktionen til virkelighed. Han hyldes for sine retoriske evner, og sin håndfaste håndtering af Putin.
På de sociale medier foregår alt i sit helt eget og hurtige tempo. Citater som: »Jeg har ikke brug for et lift, jeg har brug for ammunition,« og klip fra Zelenskyjs fortid, bliver delt flittigt. Selfievideoerne fra Kyivs gader har inspireret massevis af memes, hvor Zelenskyjs ansigt er sat på Superman og Captain Americas kroppe. På Twitter spekulerer brugerne over hvem, der skal spille ham i en kommende film og på internetsiden Etsy, hvor brugere kan oprette profiler og sælge deres egne, hjemmelavede produkter, flyder det allerede over med Zelenskyj-merchandise:
Skulle du have brug for en kop, en sparkedragt eller en pude til sofaen, så kan du få det med hans ansigt, blandt andet Obama-inspireret, hvor ansigtet på den ikoniske ’Hope’-plakat er byttet ud med Zelenskyjs.
Fans
Heroiseringen og memeificeringen af Zelenskyj er langt fra et enkeltstående tilfælde. Line Nybro Petersen, der til april er aktuel med bogen Mediatized Fan Play: Moods, Modes and Dark Play in Networked Communities, interesserer sig for den såkaldte fanization, som på dansk kan oversættes til noget i retning af ’fangørelse’, der er sket over de sidste årtier.
Overordnet er det en proces, hvor den generelle logik, der ligger i fankultur og især i digitale fankulturer og fællesskaber, adopteres i andre sfærer. Ifølge Nybro Petersen ser vi nogle af de tydeligste eksempler på det politiske felt.
Ifølge hende er det en proces, der er udgjort af tre overordnede karakteristika:
»For det første gøres politiske figurer til fanobjekter. Man tager en politisk figur og behandler dem som om, de var et fanobjekt i stedet for offentlige repræsentanter for en bestemt politisk overbevisning.«
For det andet er der over de sidste årtier sket en bevægelse, hvor digitale fanlege i stigende grad har bredt sig fra lukkede rum og til hele vores kultur.
»De lege, som fans leger på sociale medier, bliver nu integreret i den politiske deltagelse. Den politiske kultur og de politiske diskussioner, som finder sted på sociale medier, bliver altså præget af fanlege.«
Og for det tredje, bliver fanlege adopteret af andre typer af aktører, siger Line Nybro Petersen. »Det kan være politikere, der begynder at lege med, eller medierne, som begynder at bruge de praksisser, som de ser finde sted i fankulturen.«
Historie
Fankulturer har historisk set været karakteriseret ved, at fans leger videre, der hvor eksempelvis kunstneren slap. Og der er en masser af analoge fortilfælde. Allerede i 1970’erne så man tegneseriemesser, de såkaldte Comic Cons, hvor fans mødtes og delte deres egne, kreative videreskrivninger på eksisterende materiale. Med film, tv-serier og bøger ser man videreførelser af traditionen fra tegneseriemesserne, hvor fans i dag skriver fan-fiktion på nettet.
De digitale fankulturer har eksisteret siden internettets begyndelse. Men hvor de i internettes ungdom udfoldede sig på relativt »obskure fora med meget lidt brugervenlige hjemmesider«, som Nybro Petersen kalder dem, så udspiller de sig i dag på de sociale medier, som vi allesammen bruger: På Facebook, Instagram, Snapchat og TikTok – ikke mindst sidstnævne har spillet en så centrale rolle i den nuværrende konflikt i Ukraine, at flere har kaldt den »den første TikTok-krig«.
Fankulturernes legende tilgang til politik er altså blevet mere udbredt, men de digitale platformes infrastruktur spiller også ind. For når algoritmerne er venligt stemte overfor for eksempel gifs og memes, inviterer det til leg, når man kommunikerer online – også om politik.
Politik
Parallelt med udviklingen i de populærkulture sfærer og i teknologien, har det politiske felt ifølge Nybro Petersen også rykket sig:
»Der er sket en proces, som man kan forstå som en medialisering af politik, hvor det politiske felt i stigende grad må tilpasse sig mediernes logikker og virkemåder for at komme ud med deres budskaber,« forklarer hun.
Samtidig er der også sket en stigende personliggørelse af det politiske. Hvor man tidligere primært interesserede sig for politikernes holdninger, så vil vi i dag se hele personen, og politikerne inviterer også i stadig højere grad til det. De er til stede på de sociale medier, kommenterer på andre politikeres opslag og interagerer med brugerne. Det politiske rum har altså også rykket sig i retning af at invitere til en fan-agtig dyrkelse af de politiske ledere.
De seneste femten år har eksemplerne hobet sig op. I en amerikansk kontekst er Barack Obamas præsidentkampagne fra 2008 et tidligt eksempel. Vælgerne mobiliserede sig omkring Obamas præsidentskab og genererede indhold, der var med til at skabe en bestemt stemning omkring ham.
Stemninger
Fangørelsen omkring Volodymyr Zelenskyj er ifølge Nybro Petersen anderledes.
»I de sidste årtier har vi set fangørelsen i forhold til amerikanske og britiske valgkampagner. Men her udspiller den sig jo i en situation, der på alle måder er vanvittigt alvorlig og vækker en masse følelser og måske derfor lægger op til, at man leger med stemningerne i krigen.«
Ifølge Nybro Petersen er skabelsen af stemninger noget af det mest centrale ved fankulturen. Når internetbrugerne sætter deres samlede kraft ind på at afbillede en karakter, som for eksempel Zelenskyj, som ’superhelt’, så smitter det af på vores generelle forståelse af konflikten. Og så taler fankulturen ind i en generel tendens på internettet: At vi er til stede for at blive grebet af stemninger. Positive såvel som negative.
Og Zelenskyj forstår at respondere på stemningerne på de sociale medier. Når han poster selfievideoer fra gaderne i Kyiv og henvender sig direkte til folket, så opstår der en fornemmelse af umiddelbarhed: »Vi kan kommentere på hans tweets og have en forestilling om, at han måske læser dem, eller at han måske endda svarer,« forklarer Nybro Petersen. »Vi har en oplevet fornemmelse af at kunne nå ham, selvom det selvfølgelig stadig er en envejsrelation.«
Når Zelenskyj interagerer på de medier, hvor fankulturerne normalt udspiller sig, så leger han med på brugernes præmisser, og der er ikke nogen distance, i den måde folk i disse dage dyrker Zelenskyj på. »Det er ren kærlighed og begejstring,« som Nybro Petersen udtrykker det.
Men internettet bevæger sig hurtigt, og det, der dyrkes den ene uge, er ikke nødvendigvis interessant ugen efter.
»Stemninger er en ustabil størrelse,« siger Nybro Petersen. »De varer ikke evigt, og det er uforudsigeligt, hvor de bevæger sig hen.«
– Er der ikke en fare for, at fangørelsen gør vores forståelse af politiske spørgsmål endimensionelle og karikerede?
»Jo, hvis den står alene, så er det klart, at det er en risiko. Men i virkeligheden kommer vores kulturelle input mange forskellige steder fra. Ligesom man i sin tid var bange for, at man blev dummere af at se tv, så tror jeg ikke, at man kan give ét kulturelt fænomen skylden for et eventuelt kollektivt forfald.«
At fanization stadig kommer til at spille en rolle, når Zelenskyj ikke længere er den, som alles øjne hviler på, er Nybro Petersen dog ikke i tvivl om.
»Det, der bliver valutaen i fremtiden, er, om man har forstået legen, og hvorvidt man kan lege med på de rigtige præmisser,« siger Nybro Petersen. Indtil videre har Zelenskyj mestret det, og det har gjort ham til en superhelt på et tidspunkt, hvor en nation i Europa efterspurgte netop sådan en. Med en kreativt håndsrækning fra internettes legende fans.
