Efter årtier med opkøb af golfbaner, luksusvillaer og skyskrabere, har den tidligere amerikanske præsident Donald Trump nu blikket rettet mod sin muligvis største erhvervelse: verdens største ø – Grønland. Med et areal på over 2,1 millioner km² og status som selvstyrende område under Danmark, har Trump igen bragt ønsket om at gøre Grønland til amerikansk territorium på banen.
Men størstedelen af de omkring 56.000 indbyggere har en klar besked: “Vi ønsker ikke at være amerikanere.”
Læs også: JD Vance ændrer Grønlandsbesøg: Dropper kultur, fokuserer på militærbase
Fra grin til vrede: Grønland tager afstand
Trump bragte første gang idéen om at købe Grønland op i 2019, hvilket dengang blev mødt med latter og vantro. “Det var en joke, nærmest grinagtigt,” fortæller Anguteeraq Jessen Larsen, 26-årig modedesigner fra Maniitsoq. “Vi tog det ikke seriøst.”
Men siden Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har retorikken ændret sig – og intensiveret. I december skrev han på Truth Social:
“For nationens sikkerhed og frihed i verden er det nødvendigt, at USA ejer og kontrollerer Grønland.”
I marts 2025 understregede han i en tale til Kongressen, at USA “på den ene eller anden måde” vil få Grønland. Senere nægtede han i et tv-interview at udelukke militær magtanvendelse for at opnå dette mål. Den 10. april rapporterede New York Times, at Trumps administration har fremlagt en “formel plan” – dog uden militære midler – for at erhverve øen.
Vrede og bekymring blandt grønlændere
Trump-administrationens handlinger har skabt stor bekymring i Grønland.
“Folk er oprørte,” siger Naleraq Eugenius, 39-årig tekniker fra Nuuk. “Nogle er bange, nogle forvirrede, men de fleste er bare vrede.”
Bruno Josefsen, 51, fra Qaqortoq tilføjer: “Trump og hans folk opfører sig respektløst overfor os.”
Mange føler, at Grønlands stemme bliver ignoreret. Kim Andersen, 34-årig projektleder fra Aasiaat, siger: “Det er som om vi ikke har noget at sige – vi skal bare acceptere en trussel om anneksion.”
JD Vance besøger Grønland – og skaber debat
I slutningen af marts besøgte USA’s vicepræsident JD Vance Grønland – et besøg, som blev mødt med kritik fra både danske embedsmænd og lokale borgere. På en amerikansk base i Pituffik kritiserede Vance Danmarks manglende investering i Grønlands sikkerhed og advarede mod trusler fra Kina og Rusland.
“Vi kan ikke ignorere dette sted,” sagde han. “Vi kan ikke ignorere præsidentens ønsker.”
Flere grønlændere så dog ikke selve besøget som problematisk. Sivalerak Terkilsen, 44-årig politibetjent fra Nuuk, sagde: “Det er okay at besøge Grønland. Vi er et frit og demokratisk land.”
Men retorikken blev kritiseret: “De siger, det handler om sikkerhed, men truslen kommer fra dem selv,” sagde Larsen. “Det handler om vores ressourcer.”
Grønlands fremtid: Uafhængighed, ikke statsborgerskab
Langt de fleste grønlændere ønsker hverken at blive amerikanere eller forblive under dansk kontrol.
Taatsi Berthelsen, 37-årig turistoperatør i Nuuk, siger: “Efter samtaler med mange grønlændere er det tydeligt: Vi vil ikke være amerikanere.”
“Vi jager, vi fisker – det er vores frihed,” siger Andersen. “Men vi vil ikke være en del af USA.”
En meningsmåling fra januar foretaget af avisen Berlingske viser, at 85 % af grønlændere afviser ideen om at blive en del af USA. Kun 6 % støtter idéen.
Drømmen om uafhængighed
Mange grønlændere udtrykker i stedet ønske om fuld uafhængighed fra Danmark. Den seneste parlamentsvalgkamp havde netop dette som hovedtema. Demokraatit, der ønsker en selvstændig stat, blev det største parti.
“Vi ønsker fuld uafhængighed,” siger Berthelsen. “Men det kræver store investeringer i Grønland.”
Larsen afslutter: “Uafhængighed kommer ikke fra den ene dag til den anden. Men det er vores håb for fremtiden.”
Denne artikel er oprindeligt udgivet på: miamiherald
