Den colombianske far Raiden Dos Caras har gennem de seneste år ændret sit udseende på meget markant vis. Han er endda gået så langt, at han fået skåret sin næse af og lavet horn i hovedet.
Derudover har han også fået fjernet sit øre, spaltet sin tunge, og fået tatoveret store dele af sin krop. Det skriver Daily Star.
Radien, hvis kaldenavn er ‘Skull of Two Faces’, har selv anslåret, at han har brugt omtrent 12.000 pund på sine forskellige kropsmodifikationer, hvilket er svarende til cirka 105.000 kroner.
Den 24-årige mand har afsløret, at der er mange, der har spurgt ham om, hvordan han så ud, inden han valgte at få udført de mange modifikationer af sin krop.
Dette har medført, at han nu har valgt at dele en række billeder på det sociale medie Instagram, der har til formål at vise, hvordan han så ud, inden han lagde sig under hhv. kniv og nål.
“Hvis de spørger mig, om jeg har billeder med mit ansigt uden tatoveringer, så ja, det har jeg, men jeg var 17 år gammel,” sagde han ifølge Daily Star.
Den 24-årige mand fik lavet sin første tatovering i en meget ung alder. Han var nemlig kun 12 år gammel, da han fik den første af slagsen. Siden da er det dog gået stærkt, og han har fået udført mere end 25 kropsmodifikationer.
På trods af dette, så er han langt fra færdig, for Raiden har nemlig et mål om, at han vil være den person i Latinamerika, der har fået lavet flest modifikationer af sin krop.
Hans kone, 24-årige Angie Khaterine, har ikke noget imod det, han får udført, men det samme kan ikke altid siges om hans 3-årige datter Alice.
“Min datter er ung, så hun udtrykker sig stadig ikke meget – men hun bekymrer sig, hver gang jeg bliver opereret,” sagde Raiden.
“Hun håber, at jeg kommer godt igennem det, men jeg plejer hurtigt at hoppe tilbage til mit normale, sunde jeg, som om intet skete.”
Desværre er det ikke alle, der følger med på hans sociale medier, der er stor fans af de kropsmodifikationer, han har fået lavet gennem de seneste 12 år.
Når Raiden har uploadet et billede af, hvordan han så ud tidligere, er der mange folk, der kommenterer, at de foretrækker, hvordan han plejede at se ud.
“Fra skønhed til udyr,” har en person skrevet, mens en anden skrev: “Du var så smuk. Men nu…”
“Meget bedre end nu,” er der også en person, der har skrevet til et af Raidens ældre billeder.
På trods af, at han ikke altid møder opbakning på de sociale medier, er Raiden glad for sit udseende. Af denne grund har han også planer om at fortsætte med sine modifikationer.