En mand har indrømmet, at hans hjerne ‘slog fra’, da han bestilte vin til sin kæreste og sig selv på Valentinsdag. Det resulterede i, at der landede en stor regning på foran ham, da daten var slut.
Den uheldige mand havde inviteret sin kæreste, som han havde mødt, efter at have boet i Japan i de sidste par år, på date på Valentinsdag. Han plejer ikke at kaste om sig med penge, men denne gang måtte det gerne koste lidt ekstra.
Han siger, at han spurgte en tjener til råds om, hvilken vin de skulle vælge. Til sidste endte han med at vælge en flaske 2013 Amuse Bouche, da han mente, at de muligheder, som tjeneren foreslog, var for dyre.
Parret var allerede godt i gang med at drikke vinen, som han troede ville koste cirka 535 kr., men som i virkeligheden havde et prismærke på 5.350 kr. Det skriver Mirror.
Heldigvis gik manden ikke i panik, men valgte i stedet at tage hele situationen med et smil. Derudover fortæller han også, at parret faktisk nød den dyre flaske vin.
“Jeg har boet i Japan i næsten to år nu, og har ses med en kvinde i omtrent seks måneder,” skriver han.
“I dag er det Valentinsdag, og jeg har bestilt et restaurantbesøg med flere retter på en restaurant på et hotel.”
“Det er ganske vist ikke min sædvanlige stil. Jeg er meget glad for at gå på billige izakayas og den slags, men variation er livets krydderi, og vi besluttede begge, at det ville være rart at tage pænt tøj på og få et lækkert måltid.”
“Et måltid med flere retter koster mig allerede en del, men der, hvor det gik galt, var da vi skulle bestille drikkevarer. Da det passer til en romantisk middag, besluttede vi os for en flaske vin.”
Da de skulle bestille vin, bad han tjenere om at komme med forslag. De fleste af de forslag, som tjeneren kom med, kostede i omegnen af 1.000 kr. Det syntes manden var for dyrt, og han fandt selv frem til en vin.
“Selvfølgelig prøvede jeg ikke at lade det vise sig, men jeg syntes, det var lidt til den dyre side og fandt et alternativ til 500 kroner. Jeg spurgte ham, om det var en god vin,” skriver han.
Tjeneren sagde, at det var en rigtig god vin, så han besluttede sig for at bestille den. Det viste sig dog, at han havde misforstået tjenere, for flasken var nemlig meget dyrere, end dem tjeneren havde foreslået.
“Min kæreste brugte de næste ti minutter på at joke om vinbestillingsprocessen, og jeg troede, hun gjorde grin med mig, fordi jeg valgte en billigere vin. Fair nok,” fortæller han.
“Vinen blev serveret for os, og vi var begge enige om, at den var rigtig god. Hun blev dog ved med at joke med, og da hun sagde, at hun håbede, at det var 80.000 yen, og ikke 80.000 dollars, gik det op for mig.”
“På en eller anden måde, selv efter at have boet her så længe, som jeg har, slog min hjerne fra, og jeg sidestillede 80.000 yen med 500 kr., når det faktisk nærmere er 5.000 kroner.”
“På det tidspunkt var vi godt i gang med flasken, og der var ingen vej tilbage.”
I stedet for at gå i panik, valgte han at tage hele situationen med et smil. Han indrømmer dog, at det kom som noget af et chok for ham, da det gik op for ham, hvad flasken kostede.
“Det er overflødigt at sige, at det var et chokerende, men jeg gjorde mit bedste for at tage det roligt og bare nyde det. Hun var også ret cool omkring det. Grinede af det, men viste også bekymring over den (for os) uhyre høje pris,” skriver han.
“Jeg er heldig nok til ikke at skulle bekymre mig om det, og det er jeg taknemmelig for, men min bankkonto fik helt sikkert et slag i aften.”
“Jeg var nødt til mentalt at forberede mig på, at regningen kom. Under alle omstændigheder, som jeg fortalte hende, må vi bare drikke postevand de næste ti Valentinsdage.”