Politisk leder Lars Løkke Rasmussen (M) forstår godt, hvis vælgerne er utålmodige med flertalsregeringen, som lørdag har siddet i 100 dage efter folketingsvalget i november 2022. Den historisk brede midterregering har endnu ikke begejstret vælgerne. Men de må være tålmodige, siger Løkke lørdag i sin årstale på Moderaternes første ordinære landsmøde.
»Det er ikke, fordi jeg ikke forstår utålmodigheden. Det gør jeg. Jeg kan også selv blive utålmodig. Jeg kan på nogen dage også have lyst til at trylle alting om på et splitsekund. Men det er ikke derfor, Moderaterne er her. Vi er her for at tage tempo ud af politik og for at sikre, at løsningerne virker i den virkelige virkelighed«, siger han i fra talerstolen i DGI-Huset i Vejle.
På årsmødet er der samlet 455 stemmeberettigede i Moderaterne, som endnu ikke er fyldt et år, men allerede har sat sig på dansk politik.
I april 2021 annoncerede Lars Løkke Rasmussen, at der ville blive stiftet et nyt politisk parti, og siden er det gået stærkt. For otte måneder siden holdt partiet sit stiftende årsmøde, og lørdag holdes det ordinære.
Partiet fik over ni procent af stemmerne ved folketingsvalget i november 2022 og er stormet ind i Folketinget med 16 mandater og fem ministerposter, selv om det er et nyt parti.
Siden det stiftende årsmøde i juni 2022 er partiet gået fra 2.300 medlemmer til knap 3.500, hvilket efterlader noget vej op til de traditionelle magtpartier, som partiet sidder i regering med.
»De to andre partier i regeringen har i egnen af 300 år på bagen, vi har ikke engang otte måneder«, siger Løkke, der sidder som udenrigsminister i regeringen.
Sammenligner Ukraine-krigen med Murens fald
I sin tale kom han blandt andet ind på at sikre velfærden, sundhed og klimapolitik, hvor Lars Aagaard (M) sidder på posten som klimaminister. Det er områder, som fyldte for partiet i valgkampen.
»Vi er i gang, men jeg kan ikke love, at det præcist ender som det, vi gik til valg på«, siger Løkke.
Krigen i Ukraine optager Løkke, der sidder som udenrigsminister for Danmark, som er blandt de største bidragydere i Europa i form af donationer til Ukraine, som Rusland har invaderet. Men mange har ikke forstået alvoren, mener han. Det er en begivenhed, vi vil se tilbage på som for eksempel Murens fald i 1989 og angrebet på World Trade Center i 2001, nævner han.
»Det her kommer til at påvirke vores samfund i årtier frem. Jeg tror, at mange har et billede af, at lige om lidt går det væk. Hvor er det godt, at vi har støttet Ukraine, og vi har gjort det massivt, men vi har ikke rigtigt mærket det, for ret beset har vi bare taget penge op af kassen«, siger han.
