Nogen videre god figur har Tyskland ikke gjort under krigen i Ukraine.
Den russiske invasion blev det uomtvistelige bevis på, at USA og flere østeuropæiske lande havde ret, da de indtrængende advarede tyskerne mod at gennemføre etableringen af den russiske gasledning Nord Stream 2. Og at Angela Merkel tog fejl med sin insisteren på at forsyne den tyske industri med russisk gas efter beslutningen om at udfase atomkraft.
Men pinagtighederne for Tyskland stopper ikke her.
I særklasse pinligt er selvfølgelig den forhenværende SPD-kansler Gerhard Schröders venskab med Putin og hans lukrative poster hos Nord Stream, Rosneft og Gazprom. Foreløbig har Schröder afvist at trække sig fra selskaberne trods trusler om eksklusion fra det tyske socialdemokrati, og det er vanskeligt ikke at give partiets forbundsformand, Lars Klingbeil, ret i, at altkansleren har stillet sig på den forkerte side af historien.
Men det var heller ikke kønt, da den nuværende SPD-kansler, Olaf Scholz, og hans regering i første omgang afviste at levere våben til Ukraine – og endda tøvede med at tillade andre lande at forsyne ukrainerne med tysk fremstillet militært udstyr.
Både i og uden for Tyskland har kritikken af de tyske beslutningstagere været massiv. Derfor er det ikke så underligt, at regeringen og resten af landets politiske elite har haft travlt med at skifte politik. Men det er nok alligevel kommet bag på de fleste, hvor radikalt Olaf Scholz og hans regering er gået til værks i sit opgør med 70 års tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik – og med den tidligere regering, som han selv var en del af.
Godkendelsen af Nord Stream 2-ledningen er nu sat på hold. Regeringen har annonceret et såkaldt Zeitenwende, der både indebærer våbenleverancer til Ukraine og massive investeringer i det tyske forsvar. Og senest har den ifølge Der Spiegel ligefrem besluttet at sende et Excelark til Kyiv med et overblik over spritnye våbensystemer, som omgående vil kunne sendes direkte fra den tyske våbenindustris produktionshaller. Så kan ukrainerne bare krydse af og afvente den gratis levering af det militære isenkram.
Og således opløftet over den tyske kovending iler vi videre mod de seneste nyheder om krigen i Ukraine.
Dagens overblik
Putins rådgivere tør ikke fortælle ham sandheden. Det vurderer både det amerikanske og det britiske efterretningsapparat, skriver henholdsvis CNN og The Guardian. Den russiske præsident har således ikke fået at vide, hvor dårligt det går for hans soldater på den ukrainske slagmark, og hvor hårdt landets økonomi er ramt af de internationale sanktioner. Men efterretningerne indikerer vel at mærke også, at Putin er blevet opmærksom på, at han er blevet ført bag lyset. Hvilket har ført til splid mellem ham og hans rådgivere.
Flere store danske virksomheder trækker sig ud af Rusland. Efter at Carlsberg og Jysk har annonceret, at de permanent vil lukke ned for deres aktiviteter i Rusland, følger entreprenørfirmaet Aarsleff og vinduesproducenten Velux efter. Det skriver Ritzau.
Russiske fly med atomvåben krænkede svensk luftrum. Svensk TV4 kan nu afsløre, at to af i alt fire fly, som den 2. marts krænkede svensk luftrum tæt på Gotland, var udstyret med atomvåben. »Vi vurderer det som en bevidst handling. Hvilket er meget alvorligt, især da man er et krigsførende land,« siger chefen for det svenske luftvåben, Carl-Johan Edström, om den russiske provokation.
Sydossetien vil stemme om indlemmelse i Rusland. Ligesom i de ukrainske Donetsk- og Lugansk-regioner har Rusland støttet prorussiske kræfter i de georgiske regioner Sydossetien og Abkhasien. Efter krigen mod Georgien i 2008 anerkendte Putin-regimet de to regioner som uafhængige, og siden har Rusland støttet dem økonomisk og udstationeret tropper der. Midt i Ukrainekrigen annoncerer lederen af Sydossetien, Anatolij Bibilov, så, at regionen vil afholde en folkeafstemning med det formål at blive indlemmet i Rusland. Abkhasien afviser til gengæld at blive en del af den russiske føderation. Det skriver Reuters.
Kommission skal undersøge anklager om krigsforbrydelser. FN har nedsat en kommission, der skal undersøge mulige krigsforbrydelser begået under den russiske invasion af Ukraine. Det skriver The New York Times. »Jeg mener, det er meget vigtigt,« siger den anerkendte ekspert i international ret Philippe Sands fra University College London. Ifølge Sands er situationen så alvorlig, at der er tale om et »1945-øjeblik«, og derfor er det nødvendigt at skabe et autoritativt vidensgrundlag, som nationale og internationale domstole kan bruge til at gå videre med anklagerne.
Det bedste, vi har læst, set og hørt
Er EU afhængig af Kina? Det er en misforståelse, når Kina bliver beskyldt for at støtte Rusland under krigen mod Ukraine. Det forsikrer Wang Huiyao, leder af tænketanken Center for China and Globalization og rådgiver for den kinesiske regering. Informations asienkorrespondent, Lasse Karner, har talt med den indflydelsesrige rådgiver op til fredagens topmøde mellem Kina og EU. Det er rigtigt, at Kina og Rusland blev enige om en venskabelig erklæring i forbindelse med vinterolympiaden i Beijing, erkender Wang Huiyao. Men der er ikke tale om nogen militær alliance, og Kina har ifølge ham lagt afstand til den russiske invasion af Ukraine. Samtidig understreger Wang Huiyao, at krigen kommer til at gå hårdt ud over den europæiske økonomi, og derfor har EU mere end nogensinde før brug for handelspartneren Kina. Men den fortælling har ikke hold i virkeligheden og er konstrueret til at påvirke politikere og den offentlige opinion i Vesten, siger seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Luke Patey til samme Lasse Karner. For sandheden er, at den europæiske økonomi slet ikke er så afhængig af Kina, som kineserne foregiver.
Derfor fungerer internettet stadig i Ukraine. Har du også undret dig over, at det ukrainske internet tilsyneladende fungerer fint, når russerne i øvrigt har sønderbombet landet, og iagttagere havde forventet et »Cyber-Pearl Harbour« udløst af russiske hackerangreb? I en længere og enormt interessant kommentar i Der Spiegel forklarer internetskribenten Sascha Lobo, hvordan det hænger sammen. Blandt andet fortæller han, hvordan frygtløse ukrainske teknikere løbende rykker ud midt i bomberegnen og reparerer ledninger og internetstationer. Samtidig hjæper techmilliardæren Elon Musk til med at holde internettet kørende via satellitter. Alt sammen betyder det, at ukrainerne kan bruge internettet i kampen mod russerne. Og det gør de i høj grad. Billeder og videoer af smadrede byer og angreb på civile bliver sendt ud til hele verden og understøtter det internationale pres på Rusland. Og i den mere kuriøse ende opretter ukrainske kvinder profiler på datingappen Tinder, hvor de foregiver at holde med russerne. Via appens indbyggede nærhedsangivelse modtager de så oplysninger om, hvor tæt russerne er på, og giver dem videre til ukrainske forsvar.
Forfatterens dagbog fra Kyiv. Det er også internettet i Ukraine, der gør det muligt for den ukrainske forfatter og fotograf Yevgenia Belorusets at sende sine dagbogsoptegnelser og fotografier til Informations litteraturtillæg. Her bliver de løbende udgivet, og i den seneste fortæller Yevgenia Belorusets en smuk lille historie om en kvinde, hun har mødt, der fodrer Kyivs forladte dyr. Hun begyndte, efter hun i begyndelsen af krigen så en familie flygte ud af byen i bil. Deres hund måttet de efterlade. »Hunden, der havde en gylden pels, løb i lang tid ved siden af bilen for at indhente den. Efter at damen havde været vidne til denne scene, besluttede hun at fodre gadedyrene i Kyiv«, skriver Yevgenia Belorusets.
Putins vej til magten og til Ukraine. Der er i disse dage utroligt mange portrætter i danske og internationale medier af Putin og beskrivelser af hans vej til magten og til den totale brutalitet, han nu udviser. Det er mange nok ved at være trætte af. Men kan man som denne nyhedsbrevsskribent ikke få nok af at mæske sig i fortællinger om vor tids Stalin, så kan man stille dagens sult i The New York Times, hvor Roger Cohen har skrevet et langt og godt portræt båret af tunge kilder, der har mødt og forhandlet med Putin – blandt andre den forhenværende franske præsident François Hollande og de tre forhenværende udenrigsministre fra USA, Tyskland og Polens Condoleezza Rice, Joschka Fischer og Radek Sikorski.
På gensyn i morgen
Vidste du, at rødbedesuppen borsjtj slet ikke er russisk? Den er ukrainsk. Det samme gælder forfatteren Nikolaj Gogol og en masse andet, som mange af os har gået og troet var fra Rusland. Og det er alt sammen udtryk for, at vi er præget af en storrussisk tænkning, der forsøger at eliminere Ukraine fra det mentale landkort. Sådan lyder det i en rasende kommentar i Die Zeit fra den ukrainsk-schweiziske forfatter Halyna Petrosanyak under overskriften »Det er vores borsjtj!«.
Må vi derfor foreslå, at du i sympati med det ukrainske folk tilbereder en dejlig varm borsjtj på denne kolde forårsdag, og så ses vi i øvrigt igen i morgen.
