I Danmark har en kontrovers omhandlende Gaza og Palæstina skabt debat om ytringsfrihed og demokratisk dannelse blandt unge. For første gang har Folketingets Husudvalg valgt at afvise, at skoleelever kan debattere anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat i forbindelse med skolevalg. Beslutningen har udløst kritik fra skoler, ungdomsorganisationer og menneskerettighedsgrupper, der mener, at det er politikerne – ikke børnene – som ikke kan håndtere emnet. Samtidig står Danmark fast på en to-statsløsning og humanitær støtte til Gaza, hvor konflikten har medført en alvorlig humanitær krise.
Husudvalget blokerer Gaza-debat i skoler
Veto mod Palæstina-debat i skolevalg
For første gang nogensinde har Folketingets Husudvalg valgt at blokere et debattema i de danske skolevalg, som involverer over 70.000 elever i alderen 13-15 år. Temaet, der blev afvist, handlede om anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat – et emne, der vækker stærke følelser og politisk uenighed i Danmark.
Udvalget begrunder beslutningen med, at emnet er for komplekst og potentielt splittende, især i skoler med mange elever fra forskellige etniske baggrunde. Formanden, Søren Gade (Venstre), udtalte, at hensigten er at undgå konfliktfyldte debatter, som kan skabe uro i klasselokalerne. Han afviser, at det er censur, og påpeger, at emnet kan diskuteres uden for skolevalgsrammen.
Kritik fra skoler og ungdomsorganisationer
Denne beslutning møder hård kritik fra flere skoler og ungdomsorganisationer. Skoleledere fra institutioner med op til 90% elever med ikke-dansk baggrund fortæller, at de allerede har haft åbne og respektfulde diskussioner om Gaza uden problemer. De mener, at politikerne undervurderer børns evne til at engagere sig i komplekse emner og dermed svækker demokratisk dannelse1.
Den danske Ungdomsråd og ungdomsafdelinger fra flere partier har kaldt beslutningen for censur, der begrænser unges mulighed for at forstå og diskutere globale konflikter. Noah Dromme Bredberg fra Liberal Alliances ungdomsafdeling påpeger dog, at unge også ofte får misinformation via sociale medier som TikTok, hvilket komplicerer debatten yderligere.
Danmarks officielle holdning til Palæstina og Gaza
To-statsløsning og humanitær støtte
Danmark har ikke anerkendt Palæstina som selvstændig stat, i modsætning til nabolandene Norge og Sverige. Statsminister Mette Frederiksen har gentaget, at anerkendelse kun kan ske som led i en fredsaftale baseret på en to-statsløsning mellem Israel og Palæstina.
Samtidig har Danmark udtrykt dyb bekymring over den humanitære situation i Gaza, hvor over 1 million børn lever uden basale fornødenheder. FN og UNICEF rapporterer om tusindvis af dræbte, herunder 7.700 børn, som følge af mere end 15 måneders krig mellem Israel og Hamas.
Efter en våbenhvileaftale i januar 2025 har Danmark støttet frigivelsen af gidsler og oprettelsen af humanitær hjælp, men israelske blokader og nedskæringer i elektricitet har forværret forholdene i Gaza.
Danmark i internationalt diplomati
Danmark har under sit formandskab i FN’s Sikkerhedsråd arbejdet for en permanent våbenhvile og øget humanitær adgang til Gaza. Landet har også understreget vigtigheden af respekt for international humanitær ret og civilsamfundets beskyttelse.
Desuden deltager Danmark aktivt i EU’s indsats for genopbygning af Gaza og fremme af fredsprocessen, mens man samtidig fordømmer vold mod civile på begge sider.
Medier og menneskerettighedsorganisationers reaktioner
Kritik af politisk censur
Danske medier har kritiseret Husudvalgets beslutning som en form for politisk censur, der underminerer unges demokratiske rettigheder og muligheden for at engagere sig i verdenspolitik. Avisen Politiken fremhæver også Danmarks tilbageholdenhed med at yde medicinsk hjælp til sårede børn i Gaza som et moralsk problem.
Menneskerettighedsorganisationer advarer
Amnesty International og Human Rights Watch har fordømt begrænsningen af debat om Palæstina som et brud på ytringsfriheden. De peger desuden på, at der globalt sker en udbredt censur af palæstinensiske stemmer, især på sociale medier, hvilket komplicerer den offentlige diskussion yderligere.
Det er ikke Danmarks børn, der ikke kan håndtere debatten om Gaza og Palæstina – det er politikerne, som vælger at censurere og begrænse diskussionen i skolernes demokratiske rammer. Mens Danmark fastholder sin officielle linje om en to-statsløsning og humanitær støtte, efterlyser både skoler, unge og menneskerettighedsorganisationer mere åbenhed og respekt for unges ret til at diskutere komplekse globale konflikter. Den danske beslutning om at blokere Gaza-debatten i skolevalg rejser spørgsmål om demokratiets vilkår i Danmark og nødvendigheden af at styrke unges politiske dannelse i en globaliseret verden.
