Ukrainske flygtninge er kommet til Danmark, og med den nye særlov vedtaget, har flere ukrainere nu fået opholdstilladelse i Danmark.
Der er i hele landet blevet budt velkommen med store, åbne arme.
Flere danske kommuner mangler nemlig arbejdskraft og ser et håb i flygtningestrømmen.
Da regeringen og Kommunernes Landsforening i hast 11. marts blev enige om et aktstykke, der sikrede kommunerne finansiering og lovhjemmel til at bruge penge på modtagelsen af de ukrainske flygtninge, fulgte også en kommunal fordeling af det, der gennem årene har været betragtet som en byrde.
Fordelings formål er at sprede flygtninge rundt i landet, således at få kommuner ikke står med hele ansvaret selv.
Fordelingen skelner mellem om Danmark modtager 10.000 eller 20.000 flygtninge.
I bunden finder man Vallensbæk, Fanø, Læsø og Samsø, som i alt skal modtage 25 flygtninge ved 10.000 og 50 ved 20.000.
I toppen er Aalborg, Aarhus og København, som samlet skal modtage cirka 1.500 eller 3.000 flygtninge.
Ikke alle er dog lige begejstret for den statslige fordelingspolitik.
Borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek (V), er ikke tilhænger af modellen.
“Hvorfor skal staten absolut blande sig i fordelingen af ukrainske flygtninge,” spurgte Viborg-borgmesteren i Berlingske 19. marts.
