Du har med sikkerhed passeret de to kasser med indbyggede fartkameraer, når du er kørt på strækningen mellem Risskov og Skæring i det nordlige Aarhus.
ATK-kasserne eller stærekasserne, som de også kaldes, blev sat op i 2018 på Grenåvej. Ifølge en ny evaluering, som Vejdirektoratet står bag, har bilisterne på strækningen forstået kassernes budskab om at sænke farten.
Evalueringen viser således, at gennemsnitshastigheden på strækningen er blevet sænket med godt otte km/t i begge retninger, siden kasserne blev sat op i 2018. Det kalder afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen en succes.
»Det har været en succes på flere parametre. Øvelsen har været, hvor man skulle sætte dem op henne, hvordan de blev taget imod, og hvordan de fungerer i praksis. De kriterier har kasserne på Grenåvej opfyldt,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.
I Aarhus har man flere steder haft problemer med gentagne færdselsulykker. Blandt andet krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i Aarhus Vest, som flere medier har døbt ”Dødskrydset”. Dette kryds kender Marianne Foldberg Steffensen også til.
»Vi sidder ikke og overvåger Aarhus Kommunes lyskryds, men vi er f.eks. opmærksomme på problematikken ude ved Aarhus Vest – som også får sat rødkørselskamera op. Der er mange andre steder, hvor man ville kunne retfærdiggøre stærekasser – også i Aarhus.«
Rødkørselskameraerne virker på samme måde, som når hurtige bilister blitzes af stærekasser. Kameraerne skal fange dem, der kører over for rødt.
Selvom Vejdirektoratet støtter Færdselssikkerhedsrådets anbefalinger om at få sat flere stærekasser op, er det ikke op til direktoratet, om der skal flere stærekasser op, understreger Marianne Foldberg Steffensen.
»Danmarks kontroltryk er politisk bestemt, men færdselssikkerhedskommissionen har anbefalet, at man sætter flere stærekasser op, fordi de kan nedsætte hastigheden 24 timer i døgnet og ikke kræver en arbejdskraft. Vi så gerne, at de skulle fungere i kombination med fotovogne en form for overraskelsesmoment.«
Byråd vil have flere
På mere tre år har kameraerne været med til at udstede over 4.000 bøder og 514 klip i kørekortet – ifølge evalueringen har det været en indtægt på godt 7,1 mio kr.. Selvom beslutningen, om der skal flere kasser op, ligger ved Folketinget, bakker medlem af Teknisk Råd i Aarhus Kommune Steffen Wich (S) op om, at der skal flere kameraer op i byen.
»Hvis eksperterne anbefaler, at vi skal have flere stærekasser op, så er det, det vi skal gøre. Men vi skal gøre det ud fra devisen om, at farten skal ned og forebygge ulykker. Det må ikke være en økonomisk cash cow. I 2020 tjente staten helt enorme mængder på bøder, og det skal ikke være målet, men hvis vi skal spare liv på den måde, må bøder være en føljeton,« siger byrådspolitikeren.
Rådmand i Teknik og Miljø Steen Stavnsbo (KF) er ligeledes positivt stemt over udsigten til flere stærekasser, men der skal også andre midler i brug.
»Jeg ser positivt på muligheden for flere stærekasser i Aarhus, da de er effektive, når det handler om den generelle trafiksikkerhed og hastighedsnedsættelser. Men det er også en vigtig pointe, at stærekasser formentlig ikke vil have nogen effekt på vanvidsbilister. Her er det nødvendigt, at man tager andre og stærkere redskaber i anvendelse,« siger Steen Stavnsbo.
Begge politikere vil ikke komme ind på, hvor nye stærekasser i så fald skal stå – det vil de lade være op til fagkyndige. Til oktober 2022 kan stærekasserne fejre fire års fødselsdag.
