I en bemærkelsesværdig udvikling har USA’s præsident, Donald Trump, direkte appelleret til Grønlands befolkning om at overveje at blive en del af USA. Denne appel blev fremsat under hans tale til Kongressen tirsdag aften, blot en uge før Grønland skal afholde parlamentsvalg. Trump understregede USA’s støtte til grønlandsk selvbestemmelse og udtrykte ønske om at integrere øen i USA.
Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, reagerede på Trumps udtalelser ved at fremhæve respekten for Grønlands ret til selvbestemmelse. Han bemærkede, at det er op til grønlænderne selv at afgøre deres fremtid og understregede, at USA ikke kan diktere sådanne beslutninger. Poulsen udtalte: “Man kan ikke bare forlange at få en del af et andet kongerige.”
Denne holdning blev delt af Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, som betonede vigtigheden af Grønlands selvbestemmelse. Han anerkendte, at Grønland sandsynligvis ønsker at løsne båndene til Danmark, men udtrykte usikkerhed om, hvorvidt grønlænderne ville foretrække at blive en del af USA i stedet.
Trump’s tale indeholdt også bemærkninger om Grønlands suverænitet, herunder en påstand om, at hans administration arbejder på at “få det” og erklærede, at USA vil “tage det på den ene eller anden måde.” Disse udtalelser har vakt vrede blandt grønlandske politikere. Grønlands premierminister, Múte B. Egede, afviste kategorisk Trumps forslag og understregede, at grønlænderne selv vil bestemme deres lands fremtid. Han udtalte: “Vi er ikke amerikanere, vi er ikke danskere, fordi vi er grønlændere.” theguardian.com
Den tyske regering reagerede også på Trumps udtalelser. En talsmand for det tyske udenrigsministerium understregede, at “grænser aldrig må ændres med magt” og betonede, at Grønland er en del af Danmark som et autonomt territorium. Han tilføjede, at grønlænderne selv skal bestemme deres skæbne, og bemærkede, at Trump anerkendte dette i sin tale.
Trump har længe udtrykt et ønske om at erhverve Grønland fra Danmark og hævder, at det er vitalt for at beskytte USA’s interesser. Han har gentaget sine kommentarer om øen siden han tiltrådte embedet i januar og har ikke udelukket at bruge militær magt for at få kontrol over territoriet.
Lire aussi: Danmark Øger Militærbudgettet til 3% af BNP inden 2026 for at Styrke Sikkerheden
I lyset af USA’s interesse og Trumps trusler er Grønlands mangeårige uafhængighedsbevægelse blevet et centralt emne, da grønlænderne står over for et hurtigt forestående parlamentsvalg i næste uge. Den nuværende regering består primært af partierne Inuit Ataqatigiit og Siumut, der tilsammen kontrollerer 21 af de 31 pladser i parlamentet. Selvom begge partier går ind for uafhængighed, har Inuit Ataqatigiit argumenteret for, at uafhængighed først bør forfølges, når øen er mindre afhængig af økonomisk støtte, især fra Danmark.
En meningsmåling foretaget af den danske avis Berlingske viste, at et overvældende flertal af øens befolkning, 84%, ønsker, at deres hjemland skal være uafhængigt af Danmark. Til sammenligning siger kun 6%, at de ønsker, at det semi-autonome land skal blive en del af USA i stedet.
Den internationale reaktion på Trumps udtalelser har været markant. Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, udtalte, at EU ikke vil tolerere angreb på unionens suveræne grænser og understregede, at Europa er et stærkt kontinent. Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, betonede princippet om grænsers ukrænkelighed og bemærkede, at europæiske ledere er enige om dette standpunkt.
Grønlands strategiske betydning og rige naturressourcer har længe gjort øen til genstand for international interesse. Mens USA ser Grønland som afgørende for sin nationale sikkerhed, især i forhold til missiladvarselsystemer, ser grønlænderne selv mod en fremtid med større selvbestemmelse og mulig uafhængighed. Det kommende valg vil sandsynligvis spille en afgørende rolle i at forme denne fremtid og afgøre, hvordan Grønland navigerer i de komplekse geopolitiske farvande.
Sammenfattende har Trumps direkte appel til Grønlands befolkning om at blive en del af USA udløst en række reaktioner fra både danske og internationale ledere. Mens USA understreger øens strategiske betydning, fastholder både Danmark og Grønland vigtigheden af selvbestemmelse og suverænitet. Det kommende valg i Grønland vil være afgørende for at bestemme øens fremtidige kurs i lyset af disse udviklinger.
Denne artikel er oprindeligt udgivet på euronews.com
